Blog

Vis sprogligt hensyn

Ditte Dræby, 20. maj 2016

 

“Hvorfor siger danskerne nogle gange ‘tusind tak’ og andre gange ‘tusind tasker’? Det forstår jeg ikke”. Spørgsmålet fik jeg for nogle år siden af en af mine danskkursister. En ung fyr, der var flyttet hertil for at studere. Han var nysgerrig, elskede at lære nye ord på dansk og brugte meget tid på at lytte til det, danskerne siger. Men nogle gange gav det meget lidt mening for ham. Som med de tusind tasker. For hvorfor siger danskerne egentlig det?

 

“Det siger vi da heller ikke!”, tænker du nok. Tusind tasker. Og det var da heller ikke det, der var blevet sagt. Det, han havde hørt, var ‘tusind tak skal du have’, eller, som vi siger, ‘tusen tarhsgaduha’. Tusind tasker.

Hvorfor forstår vi ikke danskerne?

“Vi forstår alt, hvad du siger i klassen, så hvorfor forstå vi ikke danskerne?’ spørger mine kursister, der efter bedste evne forsøger at lære vores ikke altid helt så ligetil sprog. Og hvorfor gør de så det - altså forstår mig, når de ikke forstår danskerne?

 

Svaret er, at jeg som underviser i dansk som andetsprog ‘renser’ mit sprog, når jeg taler til udlændinge, der er i gang med at lære dansk. Jeg sørger for at adskille ordene så meget som muligt (uden at det lyder komplet unaturligt), og jeg sørger for at barbere unødvendige ord væk. Altså på sin vis tale et mere enkelt dansk uden forstyrrelser.

 

Slugte ord og danskertempo

Lad mig give et eksempel: Når vi til daglig taler sammen, bruger vi en masse fyldord, tænkepause-ord og tøvende sprog med øh’er og mhm’er. Vi taler langtfra, som vi skriver. Langtfra. Og det er forvirrende, når man lærer et nyt sprog. For eksempel ville det være helt naturligt at sige noget i retning af: “Jamen, øh, hvad så med på fredag, har du planer der, eller øhm, måske lørdag, hvad med .. altså, kan du der, tror du?” Der er ikke skyggen af et svært eller kompliceret ord i den sætning. Ordene i sig selv vil de fleste udlændinge have lært inden for de første uger på en sprogskole. Men ofte vil de forstå meget lidt af denne sætning, hvis den bliver sagt af en dansker i det tempo, vi normalt taler i.

 

Og ikke nok med, at vi taler hurtigt. Vi sluger også ord og endelser, lader ordene smelte sammen, så tre-fire ord pludselig lyder som ét langt ord, og som man gør i talesprog taler vi ikke i komplette sætninger.

 

 

Jmnøvassåmæpå ..?

Lad os tage sætningen fra før. Vi siger ikke “jamen, øh, hvad så med på fredag” med tydelig udtale af hver stavelse, men nærmere ‘jmnøvassåmæpå FREda?’. Så selv om spørgsmålet i og for sig er ligetil, og der ingen svære ord er, så foregår der en masse rundt om det egentlige budskab. En masse fyld, der forvirrer. Selv om ordet fredag nok kan afkodes, er vores udlænding godt i gang med at prøve at finde ud af, hvad ordet ‘jmnøvassåmæpå’ mon betyder. Havde vi sagt ‘Kan du fredag eller lørdag?’, havde budskabet været nøjagtig det samme - og der ville være langt større chance for, at vores udlænding ville have forstået, hvad vi sagde.

 

Og hvad sker der så, når danskerne prøver at tale dansk til udlændinge helt uden svære ord? Når vi stiller et simpelt spørgsmål, som åbenbart ikke kan forstås? Så skifter vi til engelsk, for det andet er alt for besværligt. Det er der ikke tid til. “Sgaduhanåemælgi?” Nå, det forstod du ikke? “Would you like some milk in your coffee?’ Se, så går det meget lettere.

 

 

Demotiverende hovedrysten

Vores udlænding kan nok så meget forsøge at opretholde et forsøg på at tale dansk, både ude og hjemme ved middagsbordet, men det er op ad bakke, hvis det kun går den ene vej, og man hele tiden bliver mødt med engelsk (eller en virkelig demotiverende hovedrysten). Så er det svært at blive bedre til at lære at tale dansk. Og det er svært at finde selvtilliden til at fortsætte.

 

Hvis vi som samfund stiller krav til vores nye medborgere om at lære vores sprog, så lad os alle give en hjælpende hånd med, når de forsøger. De kæmper hver dag en brav kamp for at lære at tale dansk, og det er frustrerende, når man bliver mødt af en mur af tomme blikke og rystende hoveder.

 

 

Tal dansk!

Selv om vores udlændinge klarer sig godt på sprogskolen, lærer en masse nye ord og forstår mere og mere (af hvad læreren siger), så er det en enmandskamp at holde gejsten oppe, hvis man uden for klasseværelset bliver mødt af et sprog, man slet ikke kan tyde meningen i. At lære dansk kommer ikke af sig selv. Det kræver træning, træning og masser af træning.

 

Så tal dansk! Men tal dansk, så nye i Danmark forstår dig. Tænk over, hvordan du taler til en, der er i gang med at lære dansk. Giv det et forsøg mere. Prøv at omformulere det, du har sagt. Gør det mere simpelt (men tal ikke ned - og nej, det hjælper heller ikke at tale højere!). Det, der er svært at forstå, er alle de ekstraord, der fylder i sætningen. Prøv at skære ind til benet. Så forstår vores nye medborgere meget mere af det, du siger, og de vil samtidig få mere selvtillid til at tale på dansk og en øget lyst til at lære vores sprog. De fleste kan meget mere, end de får anerkendelse for. Giv dem plads til at vise det, og vis sprogligt hensyn. Du vil blive overrasket over, hvor gode de fleste er til at tale og forstå dansk.

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright @ All Rights Reserved

DITTE DRÆBY

 

Sprog- og læringskonsulent

Kontakt

Ditte Dræby

Absalonsgade 1, 2. sal

1658 København V

ditte.draeby@gmail.com

+45 21 83 38 77